Home Skydebanen Baneanlægget Baneanlægget
Skydebanen

Baneanlægget

Banen ligger Vissingvej 6 ved Hadsten. Der køres fra Hadsten mod Vissing og ca. 1,5 km. fra Hadsten kommer skydebanen på højre hånd. Der er et skilt ude ved vejen.

 

 

Banen består af en jagtbane og en kombineret Sporting og Nordisk trap bane.

Anlægget er støjskærmet med en vold mod øst, og man har altid solen i ryggen.

Hele banen er udstyret med betalingssystem, som består af "kreditkort" og kortlæsere.

Der er 4 standpladser på jagtbanen, og der kan skydes fra alle pladser på samme tid.

Skytterne skal selv trykke duerne ud for hinanden, og det er ikke et problem at få hjælp, da der altid er folk på banen.

Hvis du gerne vil have hjælp, så henvend dig ved i klubhuset, så kan vi sikkert finde en flugtskydningsinstruktør, som kan hjælpe dig.

Er du usikker på om dit gevær passer til dig, har vi en laser patron, som fortæller dig præcis, hvor dit gevær skyder.

Sporting banen er udstyret med 8 maskiner, der skyder duerne ud i forskellige retninger. 5 skytter skyder en sporting serie, hvor man skiftes til at skyde til enten enkelt eller double duer.

Vores sporting bane er udstyret med akustisk udkald, så skytten blot tydeligt skal sige "klar", så kastes duen automatisk. Såfremt skytten ikke skyder, vil systemet slev kalde en ny due.

Man skal selv trykke "forbi" eller "ny due" på trykknapperne ved standpladserne.

Er du i tvivl, er der altid nogle, der kan hjælpe dig.

 

Sporting banen er overdækket i det område hvor skytterne står, sådan at skytten kan stå i tørvejr, hvis det regner

Der er også plads til en del tilskuere, og man er velkomme til at stille sig derop og kigge, men vær stille, da det som nævnt, er en bane med akustisk udkald.

Har man ikke prøvet sporting før, er det en god ide, at stå og se hvordan det fungerer.

Sagt helt enkelt: Det er sjovt!

 

 

 

 

 

 
Støt vores sponsorer, de støtter os!
Banner