Home Skydebanen Betalingssystem Betalingssystem
Skydebanen

Betalingssystem

Hele banen, både jagt og sporting, er udstyret med et Duematic kort betalingssystem.

Inden der kan skydes på banen, skal man have et betalingskort. Man kan enten købe et til ejendom for 50 kr. eller man kan låne et mod et depositum, som man får tilbage, når kortet afleveres igen.

Herefter skal man indsætte et beløb på kortet, som man ønsker at skyde for. Hvis man f.eks ønsker at skyde en 40-duers serie, indsættes der kr. 45,- på kortet. Man kan også indsætte kr. 100,-, og så skyde indtil der ikke er flere penge på kortet.

 

Ønsker man at skyde alene, kan systemet kaste duen, det gør man således:
1) Indsæt kortet i læseren.
2) Tryk 'pil op' og herefter 'start'
Nu er der 3 sek. forsinkelse, fra man trykker på knappen, til duen bliver kastet. Når duen kastes, giver kortlæseren et 'bip'. Det er altså systemet, der så at sige, giver en 'klar melding' til skytten.

Man kan kun bruge kortet til skydning på Hadsten Jagtbane, og det kan ikke bruges til at betale andet på banen.

 

På jagtbanen skal betalingskortet indsættes i en kortlæser, inden skydningen kan starte. Hvergang der trykkes en due ud, tages der et beløb fra kortet

Pris politikken omkring duer på jagtbanen er, at der gives 3 duer ekstra pr. 40 duers serie. Årsagen er, at skytten selv betaler for de duer der går i stykker i maskinen eller på anden måde ikke kan skydes til.
Man vil opleve at der er rigeligt med "ekstra" duer og at der slet ikke svarer til antallet der går i stykker.

På Sporting skal hver skytte indsætte kortet i computeren én gang inden skydningen starter. Her trækkes hele beløbet for skydningen på én gang.

 

 
Støt vores sponsorer, de støtter os!
Banner