| Team tøs |
”YES!!” Kan jeg ikke lade være at råbe, da jeg ser mit netop affyrede skud forvandle lerduen foran mig til rent støv.
”Sådan skal det gøres!” udbryder min instruktør bag mig, og kvitterer med et anerkendende klap på skulderen.
På en ellers regnfyldt majdag dag bryder solen pludselig frem, i hvert fald inden i mig, da tingene pludselig begynder at lykkedes.
At kunne betjene sin haglbøsse og få ram på de orange fartpile kræver øvelse, en masse øvelse og som helt ny jæger er jeg ivrig efter at få så meget som muligt.
Derfor var det oplagt for mig, at møde op til min første omgang ”pigeskydning” sammen med team tøs, en beslutning jeg er meget glad for!
Der er nogle utrolig dygtige skytter blandt de piger, men hver og en møder mig med holdningen: ”Vi er alle startet på samme niveau”.
Alle usikkerheder som; ”hvad nu hvis jeg ikke rammer”, ”vil de andre grine af mig”, ”hvad hvis jeg ikke gør det så godt som resten” forsvandt op i røg på samme måde, som min ramte lerdue.
Tværtimod bar dagen præg af et utroligt fællesskab, opbakning, støtte og en fantastisk virksom og professionel hjælp fra de dygtige instruktører, der gav mig en jeg-kan-godt-følelse!, hvilket betød at jeg bidrog mere til bunken af ramte lerdueskår, end jeg nogensinde før har gjort.
